For at der ikke skal være nogen tvivl, så har det hele tiden været og er Venstres holdning at beholde bilfærgetrafikken frem til broens åbning i sommeren 2000. Ikke kun ud fra et lokalpolitisk synspunkt, men også set ud fra et samfundsmæssig synspunkt.

På Økonomi og planudvalgsmødet den 2. september, fik udvalget imidlertid forelagt nogle kendsgerninger, der efter Venstres mening gjorde det praktisk umuligt at fortsætte med bilfærgetrafik efter Scandlines ophør den 31. oktober.

Disse kendsgerninger var

• at Scandlines havde kontraktmæssig ret/pligt til at reetablere havnen frem til 1. februar 2000, hvilket Scandlines ikke ønskede at ændre ved. Beløbet til denne reetablering skulle beløbe sig til et 2-cifret millionbeløb.

• at Easy Line (bilfærge) ikke ønskede at overtage disse forpligtigelser.

• at Easy Line ikke ønskede at besejle ruten, hvis de først kunne begynde en sejlads den 1. februar 2000.

• at Easy Line havde økonomiske problemer.

• at Dragør Kommune risikerede at miste en aftale om passagertrafik med Nilsson Marin AB, såfremt de ikke kunne starte omkring 1. november.

På den baggrund stemte Venstre for at lave en aftale med Nilsson Marin AB.

Efterfølgende må Venstre konstatere, at de oplysninger der blev givet omkring Easy Line kunne betvivles. I bedste fald er der tale om naive fortolkninger af Easy Lines status, men det kan også være et bevidst forsøg fra Liste T til at sætte Easy Line i så lidet flatterende lys, at det var naturligt at afskrive Easy Line, som en troværdig operatør på Dragør – Limhamn ruten. Derfor ville det have været formålstjenstlig, hvis Dragør Kommune havde undersøgt muligheden for at Scandlines kunne have udsat deres reetablering af Dragør Havn til efter broens åbning. Med den omtale i medierne, ville Scandlines måske have været til at tale med. Ligeledes kunne Dragør Kommune have taget kontakt til Trafikministeren, idet Scandlines jo er 100% statsejet.

Trafikministerens manglende kompetence.

Hele problematikken omkring færgeruten Dragør –Limhamn kunne have været undgået, hvis Trafikminister Sonja Mikkelsen havde behandlet sagen professionelt. På et meget tidligt tidspunkt havde hun fået oplyst at Dragør Kommune ønskede en passagerfærge. Hun ønskede på intet tidspunkt at medvirke til at Scandlines skulle fortsætte driften frem til broens åbning. Da Easy Line kom ind i billedet, kunne hun have kontaktet Scandlines og fremsat et ønske om, at Scandlines udsatte reetableringen af Dragør Havn. Men hun gjorde intet. Ikke før det gik op for hende, at der ikke ville blive nogen bilfærge mellem Dragør og Limhamn, så gik hun i medierne og beskyldte Dragør Kommune for ikke se samfundsmæssig på sagen. Det er dobbeltmoralsk.

Færgesagen på ny i Økonomi- og planudvalget.

På et orienteringsmøde for Kommunalbestyrelsens medlemmer den 2. november, blev sagen begæret i Økonomi- og planudvalget igen. Dette kan senere vise sig at være en god ide. I skrivende stund er Thomas Nilsson Marin AB, nemlig slet ikke begyndt at sejle endnu, pga. problemer med kontakten på den svenske side. Det skulle ikke undre Venstre om denne kontakt aldrig bliver til noget, og så har vi en helt ny situation.

Liste T ønsker ingen ny bilfærge.

Såfremt Nilsson Marin ikke kommer i gang med at sejle eller hvis han skulle ophøre inden for kort tid, er det Venstres helt klare ønske, at der indledes forhandling med Easy Line om hurtigst muligt at påbegynde en sejlads. Der kan være problemer med sådan en ny kontrakt. Som nævnt er der reetableringen af Dragør Havn, men der er også risiko for, at sagen skal i EU licitation, hvilket vil tage al for lang tid.

Det er dog helt klart for Venstre, at Liste T på nuværende tidspunkt under ingen omstændigheder ønsker en ny bilfærge. Det stod helt klart efter orienteringsmødet den 2. november. Det bemærkelsesværdige ved dette er, at Liste T godt ville have Scandlines til at sejle frem til broens åbning, men under ingen omstændigheder ønsker Easy Line.

Venlig hilsen

Per Faldborg Olesen – Hanne Stockbridge – Morten Dreyer

Medlemmer af Dragør Kommunalbestyrelse for Venstre