OPSTILLINGSMØDE VENSTRE
Onsdag den 13. april afholdt Venstre i Dragør opstillingsmøde til kommunalvalget den 15. november 2005. Der var flot medlemsfremmøde, således at resultatet af afstemningen også kom til at afspejle hovedparten af medlemmernes ønsker.
Venstres folketingsmedlem Marion Pedersen blev valgt som dirigent, hvorefter formanden Per Faldborg Olesen gennemgik valgprogrammet. Til valget som borgmesterkandidat var der 3 forslag. Tove Malzer, Richard Barth og Jens Passarge. For at blive valgt skal en kandidat opnå absolut flertal, hvilket vil sige mindst 50% af de afgivne stemmer. Ved første runde opnåede ingen af kandidaterne dette, idet Jens Passarge fik 8 stemmer, Tove Malzer 10 stemmer og Richard Barth 14 stemmer. Herefter skulle Tove Malzer og Rihcard Barth igennem en ny runde. Her blev resultatet 17 stemmer til Richard Barth og 15 stemmer til Tove Malzer. Richard Barth blev dermed valgt til Venstres Borgmesterkandidat for Venstre i Dragør.
Udover de 3 borgmesterkandidater måtte det konstateres at kun yderligere 3 medlemmer ønskede at stille op som kandidater til kommunalvalget. Det var Helle Barth, Frederik Roikjer og Per Faldborg Olesen.. Ligesom borgmesterkandidaterne fik de sidste kandidater mulighed for at præsentere sig inden afstemningen. Resultatet af denne afstemning blev:
1 Per Faldborg
Olesen
2 Tove Malzer
3 Frederik Roikjer
4 Helle Barth
5 Jens Passarge
Selvom kvantiteten af kandidater ikke var høj, så var kvaliteten af kandidaternes præsentation til gengæld høj. Det tegner godt for den kommende valgkamp, som fra Venstres side starter med det samme, for at arbejde frem mod et borgerligt flertal med en Venstre borgmester i spidsen for den nye kommunalbestyrelse.
Venlig hilsen
Venstre i Dragør
17.april 2005