Roskilde Lufthavn - G1000 cockpit - Cessna 182 - Lake Tahoe
Drop Down Menu

17. - 30. april 2015 - PALM BEACH COUNTY AIRPORT - NASSAU - HAWKS NEST - BLACK POINT (STANIEL CAY) - EXUMA - HAWKS NEST - NORMAN'S CAY - NASSAU - TAMIAMI - KEY WEST - PALM BEACH COUNTY AIRPORT.

Denne tur gik ikke ligefrem som planlagt. Mit "Rental og Bahamas udcheck" søndag den 19. april gik dog fint sammen med min instruktør Chris, som samtidig sørgede for at jeg fik mit "Flight review", som jeg skal have hvert andet år. Jeg var ankommet fredag til Miami og søndag aften ankom Paul, Jesper og Michael. Tirsdag skulle vi have været til Lakeland til Sun & Fun airshow, men dagen før vi skulle afsted meddelte Palm Beach Flight Training, hvor jeg havde lejet flyet, at det først blev teknisk klar torsdag! Efter at have presset på, fik vi så et andet fly, men kun frem til tirsdag kl. 16.00, hvilket tidsmæssig gjorde at vi ikke kunne gennemføre turen til Lakeland. I stedet kørte vi i bil ind til Everglades for at se på alligatorer på en Airboat tur, hvilket var en god oplevelse. Vi fik et nyt fly til onsdag til vores tur til Bahamas, men da vi skulle afsted var der kraftig tordenvejr det meste af vejen, og FSS - Meteorologerne, anbefalede på det kraftigste at vi ikke tog afsted den dag.

Dagen efter var vejret fint og vi gjorde klar til at tage afsted, da skolens chef ikke ville lade os tage afsted, da vi var overlastet. Det kan der knyttes mange kommentarere til, men det vil jeg undlade at gøre her. Det endte med at jeg måtte leje et fly med en pilot, for at flyve Jesper ud til Nassau, hvor vi så ventede på ham. Herfra fløj vi så alle 4 sammen videre til Hawks Nest i det smukkeste vejr, som holdt resten af turen.

Den efterfølgende dag skulle vi flyve til Staniel Cay, men lufthavnen var lukket pga. banearbejde. Vi måtte derfor flyve til Black Point, hvor vi lejede en båd og sejlede til Thunderball Grotto og stranden med de svømmende grise, inden vi sluttede af med frokost i Staniel Cay Yacht Club. Før vi fløj tilbage til Hawks Nest mellemlandede vi i Exuma for at få brændstof på. Vi skulle have været længere sydpå for at se "The Blue Hole", men der var for mange kraftige regnbyger på vejen.

Det var nu blevet lørdag og på vej til Nassau gjorde vi et stop på Norman's Cay, som har en ufattelig smuk strand. Banen havde været lukket i et stykke tid, men der var nu bygget en 5000 fod lang bane, så stedet så noget anderledes ud end da jeg var der for 5 år siden.

Efter en overnatning i Nassau og Paradise Island, fløj vi søndag til Key West, som oprindelig var tænkt som en direkte flyvning, men dagen før kom der besked om at tolden/immigrationen i Key West netop var lukket denne dag pga. manglende toldere. Vi måtte derfor mellemlande i Tamiami/Kendall for toldbehandling. Denne dag blev der slået varmerekord i Florida for april måned med 95 grader (36 C). Sidste aften på flyveturen blev afsluttet med en festlig nat i Key West, inden vi mandag formiddag fløj tilbage til Palm Beach County langs med Florida Keys og Miami Beach. Vi skulle have været afsted om eftermiddagen, men vejrudsigten blev ændret til kraftig tordenvejr om eftermiddagen, så selvom drengene havde lidt ondt i hovedet, måtte vi tidlig op og afsted, inden det dårlige vejr kom ind. Det blev en meget smuk tur, og to timer efter vi var landet i Palm Beach County lukkede området ned i flere timer pga. af tordenvejr.

Det blev til 2 dage på South Beach i Miami inden Paul, Michael og Jesper rejste hjem. Jeg fortsatte op til New York for en enkel overnatning for at se det nye 9/11 Memorial Museum. Det sidste der gik galt var, at min bagage ikke kom med flyet, men ellers en god tur.

LEG DISTANCE OFF BLOCK AIRBORNE TOUCHDOWN ON BLOCK A/B TIME BLOCK TIME
PALM BEACH COUNTY -
NASSAU
175 NM 10.40 10.53 12.12 12.19 01:39 01:19
NASSAU - HAKWS NEST 119 NM 14.28 14.45 15.53 15.56 01:18 01:08
HAWKS NEST - BLACK POINT 51 NM 10.05 10.10 10.40 10.43 00:38 00:30
BLACK POINT - EXUMA 49 NM 13.45 13.50 14.12 14.18 00:33 00:22
EXUMA - HAWKS NEST 40 NM 14.37 14.41 15.06 15.08 00:31 00:25
HAWKS NEST -
NORMAN'S CAY
76 NM 09.54 09.59 10.43 10.46 00:52 00:44
NORMAN'S CAY - NASSAU 45 NM 12.47 12.51 13.17 13.22 00:35 00:26
NASSAU - TAMIAMI 169 NM 10.17 10.34 12.08 12.11 01.54 01.36
TAMIAMI - KEY WEST 123 NM 13.07 13.17 14.30 14.35 01:28 01:13
KEY WEST -
PLAM BEACH COUNTY
178 NM 11.23 11.30 13.06 13.09 01:46 01:36
TOTAL 1025 NM 13:32 10:49

Photo Gallery Bahamas 2015
Per Faldborg Olesen

bahamas010 bahamas016 bahamas024 bahamas027 bahamas030 bahamas032
bahamas035 bahamas036 bahamas038 bahamas044 bahamas047 bahamas048
bahamas051 bahamas058 bahamas062 bahamas064 bahamas070 bahamas074
bahamas077 bahamas085 bahamas088 bahamas089 bahamas092 bahamas098
bahamas100 bahamas102 bahamas104 bahamas109 bahamas111 bahamas113
bahamas113a bahamas118 bahamas120 bahamas128 bahamas132 bahamas134
bahamas135 bahamas136 bahamas138 bahamas140 bahamas152 bahamas154

Opdateret d. 20.9.2023